Enhver der forlader sit hjem med en computer, har brug for en taske til at holde den godt beskyttet og lettilgængelig – og for de fleste er en computerrygsæk det oplagte valg.
En computerrygsæk (eller laptoprygsæk) skal først og fremmest give din computer beskyttelse mod slag, regn og andet, men det er langtfra det eneste, den skal kunne, og der er mange andre parametre at tage i betragtning ved valg af computerrygsæk.
I denne guide giver vi derfor et overblik over ting, du skal overveje, før du vælger din næste computerrygsæk. Derudover viser vi 7 af de bedste computerrygsække på markedet.
7 af de bedste computerrygsække i 2024
- Bellroy Classic Backpack V2
- Peak Design Everyday Backpack 20L
- Alpaka Elements Backpack Pro
- Heimplanet Transit Line Daypack 24L
- Topo Designs Rover Pack Tech
- Wandrd All-New PRVKE 21L
- Eagle Creek Explore Tote Pack 26L
Overvej dette ved valg af computerrygsæk
- Computerstørrelse: Det siger sig selv, men sørg for at rygsækken har et rum, som har plads til din computer – evt. med dit laptop case på. Rummet bør heller ikke være for stort, så computeren har mulighed for at glide rundt.
- Beskyttelse: Laptoprummet bør først og fremmest være godt polstret, da dette beskytter mod stød og slag. Derudover kan en såkaldt ”falsk bund”, som betyder at sleevet er hævet et stykke over rygsækkens bund, give ekstra beskyttelse mod stød nedefra.
- Organiseringsmuligheder: Det er individuelt, hvor mange organiseringsløsninger man ønsker, men det er som regel en fordel med et vist antal indvendige lommer til at holde tech accessories m.m. organiserede og lettilgængelige. Sørg også for, at rygsækken har en eller flere udvendige lommer til opbevaring af mobil, pung og andet, du skal have hurtig adgang til.
- Komfort: Se efter en rygsæk med polstrede og justerbare skulderstropper, som giver dig mulighed for at justere pasformen. Et åndbart rygpanel er også at foretrække, især hvis du planlægger at cykle med rygsækken eller bære den over længere tid.
- Kapacitet: En klassisk computerrygsæk har en kapacitet på omkring 15-30L. Hvis du alene har brug for et sikkert sted til din computer, mindre accessories, snacks/madpakke og drikkedunk, vil 15-20 liter som regel være tilstrækkeligt.
-
Materialer: Ripstop Nylon, Ballistic Nylon, Cordura® Nylon og Tarpaulin er eksempler på materialer med høj slidstyrke. Hvad angår hardware (herunder lynlåse), er YKK et sikkert valg, men også Zoom og SBS leverer lynlåse af høj kvalitet.
Bellroy Classic Backpack V2 | Bedste computerrygsække i 2024
1. Bellroy Classic Backpack V2
Bellroys Classic Backpack er, som navnet siger, en klassisk rygsæk i ordets bedste forstand. Rygsækken er simpel og elegant, hvilket gør, at den egner sig ideelt som arbejds-/pendlertaske, men også i en lang række andre sammenhænge – fra dagsture til weekend-getaways.
Og rygsækkens alsidighed er langtfra begrænset til det udvendige design. Hovedrummet byder på et polstret 16” laptop- og tabletrum med falsk bund samt adskillige lommer til organisering af små accessories og andet – inklusiv en vanddunk. Til opbevaring af mobil, solbriller, nøgler og lign. har rygsækken to udvendige lommer: Én i toppen med blød foring til solbriller og én på ydersiden med integreret key clip.
Materialevalget er lige så kompromisløst som selve designet, både hvad angår holdbarhed og bæredygtighed. Rygsækken er fremstillet i et slidstærkt, vejrbestandigt stof af genanvendte materialer med detaljer i miljøcertificeret kvalitetslæder.
SHOP BELLROY CLASSIC BACKPACK V2
Pris | 1.099 DKK |
Kapacitet | 20L |
Vægt | 0,75 kg |
Materialer | Slidstærkt og vejrbestandigt stof i genanvendte materialer, YKK® lynlåse |
Laptoprum | 16" computere |
Garanti | Dækket af Bellroys 3 års garanti |
Peak Design Everyday Backpack 20 & 30L | Bedste computerrygsække i 2024
2. Peak Design Everyday Backpack 20L
Innovation er en vigtig del af Peak Designs DNA, og det ses tydeligt i den prisvindende Everyday Backpack, der først blev lanceret i 2015 som en del af en meget succesrig Kickstarter kampagne og siden er blevet opgraderet i en ny version. Designet er simpelt og sofistikeret på én og samme tid; funktionelt og nytænkende, men stadig med fokus på brugervenlighed.
Rygsækkens laptoprum i sig selv er ret unikt, da det kan tilpasses i højde til at passe til netop din computer – fra 13-16” computere. Ved laptoprummet er også et dedikeret rum til tablet, som rummer op til en 12,9" iPad Pro. Listen med indvendige features er for lang til, at vi kan berøre dem alle her, men blandt de mest nævneværdige er de tre justerbare FlexFold Dividers, som gør det muligt at indrette tasken efter netop dine behov. De fungerer ideelt til sikker opbevaring af kameraudstyr, men også alt andet, man har med sig til daglig. De to store sideåbninger gør det muligt at tilgå hovedrummet lynhurtigt, selv mens du beholder rygsækken på.
SHOP PEAK DESIGN EVERYDAY BACKPACK 20L
Pris | 2.499 DKK |
Kapacitet | 20L (fås også i 30L) |
Vægt | 1,66 kg uden dividers, 2,01 kg med dividers |
Materialer | 400D DWR-imprægneret nylon canvas skal, 900D nylon bund, hardware i anodiseret aluminium og glasfiberforstærket nylon, slidstærke UltraZips |
Laptoprum | 16" computere |
Garanti | Dækket af Peak Designs Lifetime Warranty |
Alpaka Elements Backpack Pro | Bedste computerrygsække i 2024
3. Alpaka Elements Backpack Pro
Et stilrent design er i den grad foreneligt med høj komfort og funktionalitet, og det er Elements Backpack Pro fra det australske mærke Alpaka et bevis på. Det indvendige design giver rig mulighed for at holde dine ting velorganiserede – bl.a. i det lettilgængelige frontrum, som indeholder adskillige lommer i forskellig størrelse, og ved hjælp af det unikke organiseringspanel, der er kompatibelt med Alpakas HUB-accessories. I hovedrummet finder du også et 16” laptop sleeve med falsk bund og blød foring samt et ekstra sleeve til tablet, dokumenter eller lign.
Både rygpanel og skulderstropper er polstrede, og sidstnævnte har et unikt mønster på indersiden, der er med til at fremme komforten.
SHOP ALPAKA ELEMENTS BACKPACK PRO
Pris | 1.499 DKK |
Kapacitet | 26L |
Vægt | 1,3 kg |
Materialer | Fås i flere varianter, heriblandt Ballistic Nylon og X-Pac® |
Laptoprum | 16" computere |
Garanti | Dækket af Alpakas livstidsgaranti mod produktionsfejl |
Heimplanet Transit Line Daypack 24L | Bedste computerrygsække i 2024
4. Heimplanet Transit Line Daypack 24L
Størrelsen, det elegante design og de mange organiseringsmuligheder gør den ideel som computerrygsæk til arbejde og pendling, men Heimplanets Transit Line Daypack 24L har også særlige rejsetaske-træk, som gør den mere alsidig end de fleste andre rygsække i denne kategori. Rygsækkens hovedrum tilgås nemlig via en stor Clamshell-åbning, som gør det nemmere at pakke rygsækken, og som betyder, at den egner sig godt til weekendture og lign.
Transit Line Daypack 24L er imidlertid et godt valg, selv hvis den kun skal benyttes til daglig. Laptop sleevet rummer op til 16” computere, er solidt polstret og tilgås nemt via en separat lynlåsåbning i siden. Rygsækken har tilmed adskillige udvendige og indvendige lommer til at holde mobil, pung, nøgler og den slags lettilgængeligt.
SHOP HEIMPLANET TRANSIT LINE DAYPACK 24L
Pris | 1.649 DKK |
Kapacitet | 24L |
Vægt | 1 kg |
Materialer | DYECOSHELL, 840D Nylon, YKK® lynlåse |
Laptoprum | 16" computere |
Garanti | Dækket af Heimplanets livstidsgaranti |
Topo Designs Rover Pack Tech | Bedste computerrygsække i 2024
5. Topo Designs Rover Pack Tech
Rover Pack er blandt Topo Designs’ mest ikoniske produkter og fås her i en Tech-version, der – som navnet siger - er mere tech-fikseret end den klassiske version. Det ses først og fremmest ved det separate laptoprum, som rummer 15” computere og tilgås via en separat lynlåsåbning i siden. I selve hovedrummet er der også et sleeve, som rummer en computer, men også egner sig perfekt til opbevaring af tablet, bøger, dokumenter og lign. Både hovedrum, laptop sleeve og de øvrige lommer på rygsækken har et gult interiør, som gør det nemt at se indholdet.
Hvad angår udvendige lommer, finder du både én på toppen af spændelukningen til hovedrummet og en på forsiden, så der er gode muligheder for at holde ting som fx mobil, pung og nøgler lettilgængelige. Disse lommer – plus det separate laptoprum – har imprægnerede lynlåse, og rygsækken er fremstillet i primært vejrbestandig 1000D nylon, så dit tech er sikret god beskyttelse mod regn.
SHOP TOPO DESIGNS ROVER PACK TECH
Pris | 899 DKK |
Kapacitet | 24L |
Vægt | Ca. 0,8 kg |
Materialer | 1000D og 420D genanvendt nylon, 210D genanvendt nylon interiør |
Laptoprum | 15” computere |
Garanti | Dækket af Topo Designs livstidsgaranti mod produktionsfejl |
Wandrd All-New PRVKE 21L | Bedste computerrygsække i 2024
6. Wandrd All-New PRVKE 21L
PRVKE-rygsækken var produktet, der satte Wandrd på landkortet, og den nye opgraderede version er fortsat en bestseller – med god grund. Dens tilpasningsmuligheder, vejrbestandige design og høje komfortniveau er værdsat af fotografer verden over, men i lige så høj grad pendlere og andre, der har brug for en stilren og driftssikker computerrygsæk til hverdagsbrug.
Laptop og tablet sleeve er der naturligvis – begge solidt polstret og med falsk bund – og ved de to sleeves er tilmed et organiseringspanel med adskillige lynlåslommer. Tilgå hovedrummet via den store Clamshell-åbning eller fra oven gennem rolltoppen, som giver 5 liters ekstra kapacitet ved behov. Udvendigt er bl.a. et foret rum til solbriller, sidelomme med key clip og et større frontrum til bøger, dokumenter m.m.
Hvis din hverdag involverer fotografering, er det værd at supplere rygsækken med en af Wandrds Camera Cubes til at holde dit udstyr godt beskyttet og lettilgængeligt.
SHOP WANDRD ALL-NEW PRVKE 21L
Pris | 1.649 DKK |
Kapacitet | 21L (26L m. rolltop) |
Vægt | 1,3 kg |
Materialer | Vandtæt Tarpaulin og Robic 1680D Ballistic Nylon, imprægnerede lynlåse |
Laptoprum | 15” computere |
Garanti | Dækket af WANDER MORE WORRY LESS Lifetime Warranty |
Eagle Creek Explore Tote Pack 26L | Bedste computerrygsække i 2024
7. Eagle Creek Explore Tote Pack 26L
Hvis du sommetider ønsker at bære din taske som tote bag og andre gange foretrækker en rygsæk, er Eagle Creeks Explore Tote Pack 26L den perfekte hybrid-taske, som kombinerer det bedste fra begge verdener. Tasken kommer nemlig med både et sæt polstrede skulderstropper og et ekstra sæt bærestropper – begge gemmes nemt væk i rum på for- og bagsiden af tasken.
Det polstrede 15” laptoprum tilgås nemt og hurtigt via en lynlåsåbning i siden af tasken eller fra oven gennem rolltoppen, som i øvrigt giver mulighed for at justere taskens kapacitet efter behov. Indvendigt finder du også en lettilgængelig lynlåslomme og et organiseringspanel med fastgørelsespunkter til Eagle Creeks E-Tools Organizer Pro (sælges separat), som holder dine tech accessories velorganiserede og lettilgængelige.
SHOP EAGLE CREEK EXPLORE TOTE PACK 26L
Pris | 769 DKK |
Kapacitet | 26L |
Vægt | 0,71 kg |
Materialer | RENU™ 100% genanvendt polyester |
Laptoprum | 15” computere |
Garanti | Dækket af Eagle Creeks No Matter What® Warranty |