Filtrer
Pris
kr.
kr.
Ikke på lager
Brand
Sortér efter

Bellroy - better ways to carry

Det australske brand Bellroy blev grundlagt i 2010 med en mission om at redesigne den klassiske pung. Resultatet blev i første omgang en serie med fem minimalistiske, kompakte og funktionelle punge, som hurtigt fik stor succes. Bag den første produktserie stod et lille hold af produktudviklere, som bl.a. trak på den store viden, de havde opnået gennem deres blog Carryology - i dag en af de største vidensressourcer for “carry” (tasker, bagage, punge m.m.).

I dag er Bellroy ikke alene kendt for sine punge. Sortimentet indeholder nu også et stort udvalg af anmelderroste rygsække, sling bags, tasker og accessories - alle udviklet med den samme minimalistiske designsfilosofi, som kendetegnede de allerførste punge fra Bellroy.

Drivkraften bag Bellroys store succes er et ønske om at finde “better ways to carry” ved at optimere, innovere og skære alt det overflødige/unødvendige fra - uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

Minimalistiske og kompakte punge i kvalitetslæder

Bellroys punge er kompakte, men stadig rummelige og har intuitive designs, som lader dig tilgå dine kort nemt og hurtigt.

Pungene er fremstillet i miljøcertificeret læder fra garverier med Leather Working Group, som arbejder for en mere bæredygtig produktion af læder. Disse garverier er underlagt løbende kontrol og lever op til høje standarder for energiforbrug, spildevandshåndtering, CO2-udledning, arbejdsvilkår m.m. Det betyder også, at Bellroys punge er fremstillet i kvalitetslæder med lang holdbarhed og en flot patinering over tid.

Bæredygtig materialebrug

Bellroys ønske om kun at bruge materialer med minimal klimabelastning og optimal holdbarhed er ikke kun begrænset til læderet. Bellroy arbejder målrettet for at udvikle og skaffe mere klimavenlige materialer. I 2019 introducerede Bellroy sine første serie af tasker i genanvendte materialer, og i dag er denne praksis udvidet til store dele af Bellroys sortiment.

Bellroys målrettede arbejde med bæredygtighed har ført til, at de i dag er en B Corp certificeret virksomhed og har været det siden 2015. Det betyder, at Bellroy er anerkendt for sin indsats med at løse sociale og klimamæssige problemstillinger.

Kan vi hjælpe?

Har du spørgsmål til produkterne på siden eller andet, er du meget velkommen til at skrive til os på kundeservice@packsmart.dk eller ringe på +45 30 40 80 72 - vi sidder klar til at hjælpe.