Pakkelisten til to forskellige rejser ser sjældent ens ud. Den afhænger af mange ting såsom rejsemål, årstid og varigheden af din tur og kan derfor variere en hel del. En skiferie kræver i sagens natur nogle helt andre ting end en adventurerejse i Asien eller sommerferie på Mallorca.

Der findes dog undtagelser. Visse ting er nemlig værd at medbringe næsten uanset, hvilken rejse du planlægger – fra storbyferier til road trips og alt derimellem. I dette indlæg tager vi således et kig på 10 rejse essentials, som du bør have med på din næste tur.


Sammenfoldelig rygsæk til rejsebrugMatador Equipment Freefly16 Packable Backpack | Sammenfoldelig rygsæk til rejsebrug

1. Sammenfoldelig rygsæk

Du kender måske det, at man rejser med en større rejsetaske eller kuffert, men har brug for en mindre rygsæk til dagsturene, når man er fremme ved sin destination.

En sammenfoldelig rygsæk er den ideelle løsning, hvis du rejser minimalistisk og ikke har mulighed for eller lyst til at medbringe en klassisk daypack. Den pakkes sammen til en brøkdel i størrelse – ofte helt ned til størrelsen af en knytnæve – og optager derfor minimal plads i din bagage. Den er tilmed ekstremt let og har typisk en kapacitet på 15-25 liter, så du har plads til alt det mest nødvendige. 

Blandt de mest anerkendte mærker indenfor sammenfoldeligt rejseudstyr – herunder sammenfoldelige rygsække – er Matador Equipment. Søger du en let, slidstærk og vejrbestandig dagstursrygsæk er det værd at overveje Matadors Freefly16 Packable Backpack eller On-Grid Packable Backpack.

SHOP SAMMENFOLDELIGE RYGSÆKKE


Matador Equipment NanoDry Packable Shower Towel & Trek Towel

2. Hurtigtørrende microfiber håndklæde

Nok er et klassisk bomuldshåndklæde ekstremt komfortabelt at tørre sig med, men desværre er der sjældent plads til ét i en kuffert eller rejsetaske, hvor pladsen i forvejen er trang og skal udnyttes bedst muligt.

Heldigvis findes der et markant mere pladsvenligt alternativ – nemlig det hurtigtørrende rejsehåndklæde i microfiber. Microfiber-materialet er kendetegnet ved både at være let og kompakt, men stadig at kunne absorbere store mængder vand og tilmed tørre hurtigt – kort sagt alle de kvaliteter, man har brug for på en rejse.

Til eksempel kan disse rejsehåndklæder fra Matador Equipment pakkes sammen til lommestørrelse og absorbere omkring 2,3x deres egen vægt.

SHOP HURTIGTØRRENDE REJSEHÅNDKLÆDER I MICROFIBER

Packing cubes med gennemsigtigt trådnet til organisering af bagagenEagle Creek Reveal Packing Cubes | Organisér og spar plads i din bagage

3. Packing cubes

Hvad end du søger en nem måde at organisere tøj og lign. eller ønsker at udnytte pladsen i din bagage maksimalt (eller begge dele), er packing cubes vejen frem.

En typisk måde at bruge packing cubes er ved at organisere forskellige typer tøj i forskellige cubes, evt. af varierende størrelse og farve, så du nemt kan holde dit tøj adskilt – og tilgå alting nemt uden at skabe rod og uorden i resten af bagagen.

Klassiske packing cubes komprimerer normalt indholdet til en vis grad, men ønsker du at spare ekstra plads, er det værd at overveje et sæt compression cubes, som er udstyret med en ekstra lynlås på siden og dermed gør det muligt at komprimere indholdet yderligere.

SHOP PACKING CUBES

Karabinhage med indbygget låsMatador Equipment BetaLock™ | Karabinhage med indbygget lås

4. Karabinhage

Karabinhagen er et af de mest alsidige stykker rejseudstyr – den er let og kompakt, men vil ikke desto mindre vise sig nyttig i et hav af sammenhænge. Først og fremmest egner den sig perfekt til at fastgøre ting som fx en vandflaske, pouch eller kasket udenpå din taske, så det nemt kan tilgås og ikke optager plads indvendigt. Og hvis der er noget, du ikke har lyst til at sætte på jorden, kan karabinhagen altid bruges til at hænge det op i stedet.

Udvalgte karabinhager såsom Matadors BetaLock™ har også en indbygget lås, hvilket giver dem samme funktionalitet som en klassisk hængelås. Det betyder, at de også kan bruges til fx at tyversikre din rygsæk eller låse den fast i offentlig transport.

5. Powerbank

Der er grunde nok til, at man altid bør have strøm på sin mobil (og evt. laptop), når man rejser. Ikke alene er mobilen ofte din eneste informationskilde og måde at kommunikere med omverdenen på; den kan også være din livline i situationer, hvor du har brug for hjælp. For ikke at nævne komfortelementet i altid at have adgang til underholdning på fx flyrejser og togture. 

En powerbank bør derfor altid stå på din pakkeliste til rejsen. Undersøg hvad batterikapaciteten er på din telefon og/eller laptop og vælg en powerbank, som muliggør en eller flere fulde opladninger. Hvis du blot har brug for at kunne oplade din smartphone en enkelt gang, vil en 5.000 mAh powerbank i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt.

Pouch til organisering af tech accessories m.m.Peak Design Tech Pouch V2 | Hold dine tech accessories velorganiserede

6. Pouch

De fleste rejsetasker har en vis mængde rum og lynlåslommer, men hvis du har brug for ekstra organisering eller bare foretrækker at holde dine tech accessories og lign. samlet ét sted, kan det være en god idé at supplere med en pouch/organizer – især hvis du rejser med en duffel bag eller kuffert med få indvendige organiseringsløsninger. 

En pouch minimerer risikoen for, at de små ting bliver væk på rejsen, og sikrer nem adgang til det hele – hvilket fx kan være en stor fordel i lufthavnens sikkerhedskontrol. De fås tilmed i et væld af størrelser og designs, så du med garanti kan finde en, der matcher dine behov.

SHOP TECH POUCHES & ORGANIZERS


humangear GoToob+ | Genanvendelige rejseflasker

7. Genanvendelige rejseflasker

Et godt sæt genanvendelige rejseflasker gør det muligt at medbringe ens yndlingsprodukter – shampoo, balsam, cremer – i præcis den mængde, man har brug for, og har også en række andre fordele over klassiske engangsbeholdere.

Først og fremmest er de som regel mere lækagesikre, hvilket ikke er så uvæsentligt endda. Det sidste man ønsker på sin rejse, er en toilettaske sølet ind i shampoo! Til eksempel har disse GoToob+ silikonebeholdere fra humangear en lækagesikker lukning med indbygget ”lås” (LoopLock). Derudover har de en stor åbning for nem opfyldning og et labelsystem, som hjælper dig med at holde styr på, hvad du har fyldt i hver beholder.

Sidst men ikke mindst gør man klimaet en tjeneste ved at erstatte engangsbeholderne med et sæt genanvendelige af slagsen.

SHOP GENANVENDELIGE REJSEFLASKER

Sling bag til at holde de mest nødvendige ting lige ved håndenBellroy Sling | Hold dine mest nødvendige ting lige ved hånden

8. Sling bag

En sling bag er den perfekte måde at bære de mest nødvendige ting – hvad end det er på vej igennem lufthavnen eller mens du udforsker en ny by. Den sørger for, at ting som mobil, pung, snacks og andre små nødvendigheder holdes samlet ét sted, hvor de nemt kan tilgås og er godt beskyttede. Når lommerne skal tømmes i lufthavnens sikkerhedskontrol, vil du også være glad for at have et sikkert sted at samle dine ting.

Sling bags fås i alle størrelser og designs – fra små sammenpakkelige tasker såsom Matadors On-Grid Packable Hip Pack til større sling bags med plads til kamera, ebogslæser og iPad Mini, fx Bellroys Venture Sling 9L og Alpaka Bravo Sling Mini.

SHOP SLING BAGS

9. Sammenfoldelig drikkedunk

Klassiske vanddunke i hård plast eller metal går ikke ligefrem hånd i hånd med det at rejse let og minimalistisk – selv når de er tomme, optager de meget plads og kan være irriterende at bære rundt på.

En sammenfoldelig drikkedunk er et lettere og mere pladsbesparende alternativ til minimalisten. Som navnet siger, kan den pakkes sammen til en brøkdel i størrelse, når den ikke er fyldt, hvilket betyder, at den aldrig optager unødvendig plads. En af de mest anmelderroste sammenfoldelige drikkedunke, Vapurs Anti-Bottle, har også en indbygget karabinhage, så den nemt kan hægtes fast udenpå din rygsæk.

KØB VAPUR 0,5L WIDE MOUTH ANTI-BOTTLE


Matador Equipment Pocket Blanket™ | Sammenfoldeligt og vandafvisende tæppe

10. Tæppe

Et tæppe kan vise sig nyttigt i et hav af sammenhænge på din rejse – fra picnics og strandture til vandring og outdooraktiviteter – og med introduktionen af ultralette tæpper, der kan pakkes sammen til lommestørrelse, har du nu mulighed for at medbringe ét, som optager næsten ingen plads i din rejsetaske eller daypack. På den måde er du altid sikret et tørt og rent sted at sidde på dine ture.

Et oplagt valg er Matadors Pocket Blanket™ - et let og vandafvisende tæppe, som nemt pakkes sammen til lommestørrelse i en medfølgende stofpose og er udstyret med pløkker, så det ikke tages af vinden. Tæppet har plads til 2-4 voksne og fås også i en mini-version, der er lidt mindre end halvt så stort.

KØB MATADOR POCKET™ BLANKET