Sling bags har vundet stor popularitet gennem de seneste år og med god grund. Når man har brug for en let og komfortabel taske til at holde de mest nødvendige ting lige ved hånden, er en sling bag det perfekte valg.

Sling bags er praktiske i et hav af sammenhænge - ikke mindst når man rejser. Men hvorfor fortjener den egentlig en plads på din pakkeliste, og i hvilke situationer vil den vise sig nyttig?

I dette indlæg giver vi 6 grunde til, at du bør have en sling bag med på din næste rejse.

SHOP SLING BAGS TIL REJSEBRUG

6 grunde til, at du bør have en sling bag med på rejsen | Peak Design Everyday SlingPeak Design Everyday Sling 3L

1. Et praktisk accessory på flyrejsen

I lufthavnens sikkerhedskontrol er en sling bag det perfekte sted at samle alle de “løse genstande”, der skal vises frem. På den måde vil du blot kunne placere din sling bag i en bakke - i stedet for at skulle finde alle dine ting frem af lommerne og få minutter senere putte det hele tilbage igen.

En sling bag betragtes normalt som en personlig genstand og kan derfor medbringes i kabinen på flyet i forlængelse af din håndbagage (afhængigt af din billettype og dit flyselskabs håndbagageregler).

Særligt hvis du benytter en rygsæk som håndbagage, vil en sling bag være et oplagt valg som personlig genstand, da den kan bæres komfortabelt på forsiden af din krop, mens du har rygsækken på. På flyet kan du have den ved dig og nemt tilgå fx elektronik, snacks og andet, du får brug for undervejs.

2. En perfekt taske til dagsturene

En sling bag er ikke kun nyttig på selve rejsen, men i lige så høj grad når du er fremme ved din destination.

Ofte har man kun brug for at have nogle få ting med sig - mere end der er plads til i ens lommer, men for lidt til at det giver mening at medbringe en rygsæk. Her er en sling bag det perfekte kompromis - lettere og mere kompakt end en rygsæk, men stor nok til at rumme det mest nødvendige.

Ofte vil en sling bag på 1-4 liter være tilstrækkeligt stor til dette. De fås imidlertid også markant større (10+ liter), hvis du har brug for mere plads til fx lidt ekstra overtøj, kamera/fotogrej og lign.

Sling bags - 6 grunde til at have én med på rejsen | Alpaka Go Sling MiniSkjult lynlåslomme på indersiden af Alpaka Go Sling Mini X-Pac® VX21 Black

3. Sikker opbevaring

En sling bag er en god måde at holde sine ting beskyttede mod lommetyveri, fordi den kan bæres på forsiden af kroppen, hvor den aldrig er ude af syne og dermed er meget svær for uvedkommende at få fingrene i.

Udvalgte sling bags som fx Alpaka Go Sling Mini er også udstyret med ekstra sikkerhedsfeatures såsom låsbare lynlåse og en skjult lynlåslomme på indersiden til sikker opbevaring af værdigenstande - fx pas, pung og andre ting, som kræver ekstra god beskyttelse og/eller sjældent bruges, men er vigtige at have på sig.

Begge features er gode at have i baghånden i områder med mange mennesker eller andre situationer på din rejse, hvor der er større risiko for lommetyveri.

4. Komfortable (særligt i varmt vejr)

Sling bags er som regel meget lette og derfor minimalt belastende at bære. Mindst ligeså vigtigt dækker de kun en lille del af ryggen (eller slet ingen, hvis de bæres på forsiden af kroppen), hvilket betyder, at der ikke opbygger sig sved på ryggen i samme grad, som hvis man bærer en rygsæk.

Dette er naturligvis især en fordel i varmt vejr, så hvis din rejse går til sydlige himmelstrøg er der endnu større grund til at medbringe en sling bag.

En tredje fordel er, at den mere begrænsede plads i sling bags muligvis vil få en til at overveje en ekstra gang, hvad man har med sig på farten og sortere overflødige ting fra, så man har mindre at bære rundt på.

5. En sling bag giver nem adgang til dine ting

Sling bags lader dig tilgå dine ting på et splitsekund, og til forskel fra eksempelvis rygsække er det ikke nødvendigt at tage tasken af for at tilgå indholdet.

Hvis du bærer den på forsiden af kroppen, har du altid direkte adgang til dine ting, og hvis du bærer den på ryggen, kan den hurtigt svinges frem på brystet.

Sling bags som fx Bellroy Venture Ready Sling 2,5L har tilmed flere rum og indvendige lommer, som gør det nemt at holde orden i sine ting - også de små accessories, der ellers kan have nemt ved at blive væk i større tasker.

6. Pladsbesparende

Slings bags er ikke alene lette, men fylder som regel også meget lidt, hvilket betyder, at de nemt kan pakkes væk i bagagen.

Udvalgte sling bags som fx Matador Freerain Waterproof Packable Hip Pack og Bellroy Lite Sling Mini er specifikt designet til at kunne pakkes/foldes sammen for maksimal pladsbesparelse - så hvis der er tidspunkter på rejsen, hvor de ikke er i brug, vil de nemt kunne opbevares i din kuffert eller rejsetaske uden at optage store mængder plads.